Lidt af kirkens historie

 Alling Kirke er en af landets mindste og ligger meget markant på en lille bakke i byen.

Kirken er opført omkring 1150 i romansk stil, af granitkvadre, skibet på skråkantsokkel, koret på karnisprofileret sokkel.

Man kan forestille sig hvordan de Alling-bønder har slidt for at få kørt sten sammen fra markerne til byggepladsen.

Stenmesteren og hans svende har så tilhugget dem og bygget kirken, udvendig af granitkvadre, indvendig af kalkmørtel og mindre marksten.

 

I det ydre bevarer kirken sin middelalderlige karakter i usædvanlig grad.

Set fra nord står bygningen endda omtrent i sin oprindelige skikkelse.

1614 blev den gamle kvindedør i nordsiden tilmuret og i 1863 blev der sat et større vindue i norddørens tilmuring. 1855 anbragtes to større gotiske vinduer i skibets nord- og sydvæg. De oprindelige rundbuede vinduesoverliggere af granit, ligger foran korets østgavl udenfor kirken. Koret har mod nord og syd rundbuevinduer og mod øst et tilsvarende, men nu tilmuret vindue. Koret er næsten kvadratisk, mens skibets længde i forhold til bredden er lidt mindre end vanligt i herredet. Omkring 1615 er kirken blytækket, men siden 1862 har kirken været teglhængt.

 

Våbenhuset er fra omkring 1600, formodentlig opført af sten fra det nedbrudte Øm Kloster. Til det oprindelige udstyr hørte murede bænke.

 

I kirkens indre ser man de rå vægge af marksten, der er hvidkalkede. I den bevarede romanske korbue sidder to gamle reliefprydede kragsten med rankeslyng.

 Kragstenenes endeflader er ligeledes udsmykket; den sydvendte med en løve, der stikker halen mellem benene og som med hovedet vendt bagud slikker sig på ryggen. Halen er ført bag om kroppen og afsluttet tredelt med en knop på hver gren. (Denne findes mage til på den gamle del af Viborg Domkirke, på apsisrundingen.)

Dyret på nordre kragbånd har en tilsvarende hale, men den indristede manke tyder på, at det drejer sig om en hest, og den synes i færd med at æde en plante.

 til toppen

 Alteret, under det nuværende alterbord fra 1631, er det middelalderligt murede alter der nu er helt dækket af panel. Den rigt prydede renæssanceforside har 2*4 fyldninger. De øvre er smykket med arkader med kannelerede pilastere, profilkapitæler og bueslag. I arkadefelterne ses et grønmalet jesumonogram, omgivet af mauresker på sort bund. De nedre felter er glatte med symmetriske blomsterornamenter. Rammeværkets staffering er holdt i brogede farver.

 Altertavlens midterparti menes at stamme fra en lutheransk fløjaltertavle, med oprindelig nadverindskrift fra 1500'ernes slutning. Den har omkring midten af 1700'erne fået nye vinger, top- og fodstykke, der er blevet stafferet 1746. Tavlens ramme, vinger og topstykke er rødbrunt marmoreret, i top stykket ses (på aramaisk) gudsnavnet "Jahve".

 Krucifikset, der kroner tavlen er samtidig med denne fra 1500'erne. Midt på vingerne ses kronede monogrammer for Christian den 6. og Frederik den 5.

Fodstykkets indskrift, forfattet af provst Adam Wilhadt Glahn, forklarer hvorfor kongemonogrammerne er malet.

D. 6 TE AUGUSTY

Ach: Christian dend Siette døde samme dag jeg malet blev!

Dog vor store Cron Printz Friedrich, da vi samme datum Skrev

Blev Wor Konge; gid hand leve vel og udi mange aar

Herren selv de præster leede, som her for hans Alter Staare!

ANNO 1746

Denne altertavle er blevet bekostet af provst Glahn's fader, der var hofkok, under fire konger. Omkring 1850 blev "Nadveren" kopi efter Leonardo da Vinci indsat over den malede indskrift på altertavlen, den blev i 1949 fjernet og hængt ned i kirkerummet.

 

Alterskranken er fra samme tid som altertavlens omdannelse med udsavede balustre og låger og med Christian den 6's navnetræk. I frisen læses

"Jeg for din Alterfoed, O Jesu mig nedsetter,

Hvor Du de Hungrige og tørstige ret mætter,

Ach! at på dette stæd,

jeg æder, Drikker, Saa,

At jeg til sidst en Giææst,

i Himlen blive maae!"                                                                                                

til toppen

 Døbefonten er en romansk font med dobbeltløver i fladrelief. På foden skulle der også have været figurer men kun hovederne er hugget færdige, medens resten står som firkantet blok. Dåbsfadet passer ned i en trefod af jern, så man kan se den smukke granitfont. Fonten står nu i skibets nordøsthjørne, tidligere stod den lige inden for kirkedøren til venstre.

 

Prædikestolen er et yderst enkelt snedkerarbejde med retkantede felter, antagelig fra 1600-tallet.

 

 

Da kirken i 2009 fik fritlagt de gamle loftbjælker, blev alt indvendigt træværk samtidigt malet i "nye" farver. Og prædikestolen blev udsmykket af maleren Inge Ørntoft, bosiddende i Alling.

prædikestol med Inge Ørntofts udsmykning"Værket er malet som 5 selvstændige billeder, der tilsammen danner en helhed, og som billedligt udtrykker noget af alt det, der tales om fra en prædikestol."

Citat fra folderen "Prædikestolen i Alling kirke", som kan ses i sin helhed her.
 

Stoleværket har gamle gavle fra slutningen af 1500-trallet i renæssance - samt et par låger i enkel barokstil. Bænkene er senere gjort bekvemmere, men underneden kan man se de gamle bænke.

 

Pulpituret er fra 1613-14 bygget i forbindelse med tilmuring af norddøren, med retkantede felter. Pulpituret har tidligere været benyttet af sognets unge og de af menigheden, der ikke havde midler til at købe en plads i kirken.

 

Orgelet fra 1985 er et Frobenius med seks stemmer, manual og pedal som er placeret på pulpituret.

Hvor andre kirker fjerner pulpituret ved installering af nyt orgel, har Alling valgt at bibeholde det, og har fået et harmonisk anlæg.

Tidligere stod her et lille Roerslev og Margaard orgel med tre stemmer, der blev skænket til kirken i 1906, før den tid havde kirken intet orgel.

Det står nu ny-restaureret i Skt. Andreas Kirkes orgelsamling på Østerbro (København).

 til toppen

Gravstenen i våbenhuset, over en kongelig hofkok, har følgende indskrift:

HER ER LEUNINGER

NE AF DEN I LIUE HØ (I)                                      

FONEMME OG KONST

ERFARNE NU I DØ

DE S(alige) MAND

S(eigneur) H. C. GLAHN

FØD I TYSKLAND I HA

STE D. 28 DEC. 1672

DØD HER I ALLING

DEN 27 OCT. 1757

VAR HOFKOK I

DET KONGL. DAN

SKE KØKKEN

TIENDE

C5 - F4 - C6 - F5

LEVEDE I EGTESKAB

45 AAR MED SIN S(aglige) H(ustru)

MAD(am) ABEL. CHRISTINE

DERS SØN ADAM

GLAHN ER DISE SOG

NERS SOGNEPRÆ

ST OC PROUST I HERE(det)

O JESU! DINE DØDE LEVE

 Det kan måske undre nogle, at en så lille og uanselig kirke, som Alling har kongelige navnetræk. Men det kan forklares ved, at hofkokkens søn var præst i sognet og hans fader levede sine sidste år her og ligger begravet under koret i kirken.

Hofkokken har jo efterladt mindet om en højfornem og kunsterfaren mand og alene det, at han har været hofkok under fire konger, må vel sige, at han har været meget velanskreven. Derfor har han muligvis fået lov til at sætte kongelige navnetræk på den altertavle, han skænkede til kirken.

til toppen

Klokken, der hænger på vestgavlen, er støbt i begyndelsen af 1400-tallet af Nicolavs Eskilii med en indskrift, der lyder:

Hjælp Gud og Jomfru Maria og kære hellige Morten, Peter sognepræst.

Gravstenen ved kirkegårdslågen, er en romansk gravsten med reliefudsmykning, der har nære paralleller med og antagelig er fra samme værksted som en række østjydske sten, alle med fugle, formodentlig symboliserende de troendes sjæle på livstræet. En spinkel stav, med rund knop for begge ender, bærer et hammerkors, med dobbelte endestave, hvorpå står to med front mod hinanden, næbbende fugle med det ene ben støttet på korset, det andet løftet. Staven flankeres af bølgeranker med nærmest foldede treblade endende i en lille spiral. Nederst ses en del af en liggende løve med lang hals, bagudvendt hoved og åbent gab, hvorfra der stikker en lang, bølgende tunge endende i blad og krydset af den ene bølgerankes nedre gren, over dyrets ryg ses rester af en palmethale. Gravstenen blev fundet 1948 i kirkegårdsdiget.

 

 til toppen

_______________________________________rettet 01-01-2007 & 05-01-2012

Alling Kirke, Ringvej 35A, Alling, 8680 Ry